Ja vi ved godt at den er kommet lidt sent på, men tilgengæld er der to filmklip. Internet caféen lukker allerede kl 22.00 om lørdagen, derfor er vi belevt lidt forsinket! Selvom vi havde håbet på og regnet med at vi kunne komme en tur til Titicaca-søen her i weekenden, må vi nok sande at programmet blev lige lovlig presset, hvis dette skulle gennemføres. Og da Morten heller ikke er oppe på fuld krfat endnu, ville det nok være at udsætte resten af familien for lidt af en prøvelse. Derfor blev vi hjemme, men det er nu heller ikke så galt endda, nu hvor Christina og Maria er blevet meget mere selvstændige og udadvendte. De tør nu at bevæge sig rigtig langt væk fra os, - ja nogen gange for langt, synes vi!
Dagen startede som sædvanlig, og efter morgenmaden, og tandbørstningen, gik vi ned på et Farmacia for at få noget medicin til pigerne, da de har svamp i munden. Bare rolig det er ikke noget alvorligt, - og det har øjensynligt heller ikke noget at gøre med om man kan have lidt eller meget mad i munden! Efter famaciaet gik vi op på Plaza Avaroa, for at se på Tutu´er og Vov-vov´er. Det er helt vildt så glade Maria og Christina er for de arter. Vi købte nogle poser med majs, som pigerne kunne fodre duerne med, - et kæmpe hit! Duerne stod i helt tæt om pigerne og det var sjovt. Det var også lidt letter at give duerne majsene end de kiks vi havde fodret dem med de foregående dage (majsene smagte ikke nær så godt!). Det blev til en meget dejlig og rolig dag på Plaza Avaroa, hvor vi ikke lavede andet end at hygge med pigerne og kigge på de lokale, der om lørdagen og søndagen tager til de større Plaza´er i byen og hygger med deres børn. Vi er i gang med et lille forsøg med at rykke spisetiderne en smule, så vi kan få noget ordentligt til aftensmad. I dag fik vi flyttet middagsmaden til kl. 12.30 (godt 1½ time senere end normalt). Dette betød så at middagsluren skulle have været fra kl. 13.45 til 15.45, - med det blev ikke til senere end 15.00. Morten fik lov til at sove fra kl. 14.00 til 15.30, - tiltrængt (efter både Rikkes og Mortens mening!).
Med alt for lidt søvn i "bagagen" tog vi en taxi til Plaza San Francisco, for at gå på marked. Det er ufattelig den virkning bæreselerne har på Maria og Christina: hver gang de placeres i dem, glemmes alle sorger og træthedstegn og de nynner og pludrer og har det evigt sjovt. Gid bærerne havde det på samme måde, - vi er ved at være lidt brugte, - specielt fordi Christina havde sparket os i ryggen, pillet os i næsen og rykket os i håret siden kl. 01.00 i nat og til vi "vågnede"!!
Men turen på markedet blev en rigtig dejlig tur, - vi fik købt en masse!!!! Denne gang var det ikke Maria og Christina der stod øverst på listen og dog: Vi fik købt et flot tæppe i Alpacha-skind på 150 cm i diameter, med et flot Bolivia-motiv til at lege på i stuen når vi kommer hjem. Derudover købte vi et lille et af slagsen til at hænge op på vægen på deres værelse, samt 2 dukker (håndlavede) og et par vanter til hver. Rikke fik en rigtig flot Poncho i blå-nuancer, Morten fik en flot strikketrøje, desuden købte vi et par overraskelser, samt en lille figur på hekse markedet der skulle beskytte hele vores lille familie mod alverdens ulykker. Alt dette beløb sig til 590 Bolivianos (ca 500 kr), - ja man tror det er løgn!
Nu følte vi os nærmest som transport-lamaer og vi søgte derfor ned til Prada´en og prajede en taxi til Plaza Avaroa, for at spise på en lille restaurant, som Rikke og jeg havde fået take-away fra i går aftes. Restauranten hedder STOP Restaurant, og laver mad på en kæmpe grill som står næsten ude på vejen. Det smager simpelthen fantastisk! Og for 56 Bolivianos (altså ca. 48 kr) fik vi 2 x Pollo (kylling) med kartoffelmos, 1 x grillet svine-fillet med pommes frites, 1 x grill-spyd med oksekød og grøntsager + ris, samt 3 vand, - jamen man føler sig som Bill Gates i dette land! Klokken havde nu passeret 20.00 og nu måtte Christina og Maria da være totalt udkørte! Og jo det var de!!! Maria havde også helt alene fortærret 2 stykker kylling og hvad der svarer til 5 moste kartofler, - ufatteligt hvad der kan være i den lille mave!! Taxi turen hjem foregik uden brok overhovedet og efter et hurtigt stop i pitten for at skifte ble og børste tænder, ramte de små hoveder puden og gik ud som et lys!
Nåååå - det er sådan man skal gøre, - sidder vi nu og tænker... Men dette program orker vi altså ikke at gennemføre hver dag!
Vi sidder og føler os utrolig heldige og meget glade, mest fordi at om 2 dage er de 100% vores, men også fordi vi dagligt for rigtig mange søde kommentarer fra forskellige Bolivianere, der alle ønsker os tillykke med vores dejlige og "muy linda" (meget smukke) piger. Mange takker os også for at vi gør dette, altså adopterer børn fra Bolivia! Vi prøver så godt vi kan at forklare, at det er os som er taknemmelige!
