Solen skinnede fra en skyfri himmel og hvis der havde været andre fugle end duer, ville de have kvidret løs og fortalt alverden at dette var dagen som Rikke og Morten og deres familier, samt rigtig mange venner i Danmark havde ventet længe på!
Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle til det sidste retsmøde. Vi stod meget tidligt op for at være sikre på at vi ikke skulle fare afsted. Efter bleskift og morgenmad gik Morten ned i receptionen for at bestille en taxi til kl. 09.30, - vi havde godt nok fået at vide at retsmødet først var kl. 10.15, men vi ville hellere stå at vente end komme for sent. Da vi ankom til retsbygningen stod Ricci allerede og ventede på os, og så gik det opad til 4. sal. Det var som om vi næsten ingen luft havde i lungerne denne morgen, - måske var vi alligevel en smule spændte på hvordan det hele skulle foregå.
Da vi med tungen ude af halsen ankom til 4. sal fik vi at vide at retsmøde var udskudt ca. 20 minutter, - det var helt iorden: vi ville gerne kunne tale frit og ubesværet inden mødet med dommeren. Ventetiden for Maria og Christina gik med at fortærre ca. 20 kiks og tag imod et væld af kærlige klap på kinden og rigtig mange søde kommentarer. Vi brugte noget af ventetiden til at underskrive diverse dokumenter i pigernes sagsmappe. Det var en ikke helt lille sag, ca 5 cm fyldt med dokumenter om vores (snart) to guldklumper. Vi fik bl.a. set den lille avis annonce, der har efterlyst pårørende til Maria og Christina, fine billeder! Vi fik senere at vide at ville få en kopi af hele sagsmappen. Klokken 10.45 blev vi vist ind i det samme lille lokale som ved det første retsmøde, og mødte her den søde dommer (som vi senere fik at vide ikke skulle varetage flere adoptionssager for Ms Melvy, da hun skulle flytte til et andet kontor), samt Ms Melvy og 2 nye damer (som vist nok var stedfortræder for den tidligere psykolog og socialrådgiver). Der var lidt tumult i starten da retssekretæren ikke var kommet, men vedkommende dukkede dog hurtigt op. Så begyndte mødet, - og det gik stærkt denne gang! Dommeren læste rapporterne op fra psykologen- og socialrådgiver-interviewene og Ms Melvy kommenterede derefter et eller andet og så skulle vi skrive under på to dokumenter... ja og så var Maria og Christina faktisk vores. Morten nåede slet ikke at græde denne gang! Vi havde en lille gave (en Trip-Trap nisse og en pose Bolsher med danebrogsflag, samt et billede af vores lille familie) med til dommeren, men fik at vide at det var bedst først at aflevere den når de andre damer var gået. Dommeren blev glad for gaven og vi fik Ricci til at tage et rigtig godt billede af den lykkelige familie med dommeren i midten.
Efter retsmødet inviterede Ms Melvy os over på hendes kontor, hvor der var dækket op med Saltenas (indbagt kylling, - typisk Boliviansk, - smager godt!) og rødvin. Her sad vi i godt en time og hyggede os meget med MS Melvy og Ricci. Ms Melvy kunne fortælle at hun hjemme i sit hus har en plante som normalt kun sætter en blomst pr. gren, men lige nu havde den 2 grene med to blomstre på hver! Dette mente hun og Ricci helt klart var et tegn, oppe fra, på at vi skulle have tvillingerne, selv om mange lande havde prøvet at få "fat i dem"! Da måtte vi knibe en tårer, - hvor var det sødt af hende! Da kl. var 12.00 måtte vi desværre bryde op, da vi om eftermiddagen skulle til "Identification", og gerne ville have at pigerne lige fik en smule søvn inden. Vi kørte derfor direkte hjem til hotellet og fik pigerne lagt i seng, og så satte vi os ned med en flaske rødvin og kiggede på hinanden og græd af lykke! DE ER VORES!!!!! - det er bare for vildt!
Ricci havde fortalt os at vi sandsynligvis skulle møde på "Identification" kl. 14.00 men hun ville ringe til os om det nøjagtige tidspunkt, da hun først skulle have lavet fødselsattester, og en hel masse andre dokumenter klar fra retten, - hvilket normalt tager 2- 3 dage!! - Fantastisk godt gået Ricci og Ms Melvy. Som vi fortalte dem under middagen var vi dyb taknemmelige for deres store engagement i vores sag. Kl. 14.45 gik Rikke ned i receptionen for at ringe til Ricci, da vi endnu ikke havde hørt noget. Rikke fik at vide at vi skulle være på "Identification" kl. 15.00!! - Jamen okay så! Det er vi da bare (godt vi havde fået pigerne vækket og klædt på!) Vi strøg ud af døren og prajede en taxi. Kl. 15.05 stod vi udenfor bygningen og allerede her fik en fornemmelse af at dette kunne vi ikke klare selv. Der var tykt af mennesker overalt og et leben uden lige. Ricci førte os hurtigt op af trapperne til anden sal og forbi mange ventende Bolivianer og direkte hen til 2 skriveborde hvor der sad nogle uniformerede et-eller-andet og skrev på gammeldags Olympia skrivemaskiner. Ricci valgte 2 borde ud så det kunne gå lidt hurtigere. Vi stod bare måbende ved siden af med pigerne på armen, mens Ricci for fra det ene bord til det andet og sørgede for at alt gik rigtigt til. Midt i dette kom sekretæren fra Ms Melvy´s kontor med de sidste dokumenter. Nå men der blev skrevet på livet løs og taget finger aftryk af pigerne på et utal af dukomenter, - ja deres små hænder var faktisk helt sorte. Bedst som vi troede at nu var det ovre, trak Ricci os ned af trapperne og ud på gaden og ind i et andet kontor, hvor vi ligeledes sprang alle køer over og masede forbi. Her skulle pigerne kun have taget fingeraftryk af den ene tommelfinger. Tilbage igen, - ud på gaden, op af trapperne til 2. sal og hen foran i en anden kø for at få taget billeder af pigerne til ID-kortet. Ups det var ikke den rigtige kø vi var kommet i. Ned igen og foran i en anden kø! Her blev Maria og Christina fotograferet med et "Bjørne-banden-nummer", - og det gik stærkt, de nåede slet ikke at blive kede af det! Ud igen, et par kiks i munden og så kunne vi endelig forlade "Identification" med håbet om at Ricci havde fuldstændig styr på det hele. Og det er vi ikke et sekund i tvivl om. Morten gav Ricci en ordentlig knuser for hendes indsats for den var uovertruffen. Meget svedt og næsten uden ilt i ben, arme, lunger eller hjerne valsede vi ud på gaden og forsøgte at få fat i en taxi! Lige pludselig kom Ricci farende efter os meget undskyldende, men vi måtte desværre tilbage da der manglede et enkelt fingeraftryk. Hun var meget ked af det! - Pyt Ricci, det går nok! Vi for tilbage og op på 2. sal igen! Her skulle Maria lige sætte sit fingeraftryk på selve ID-kortet og så var det slut for os! Ricci blev tilbage for at sørge for at det hele ville ligge klar i morgen. Hvor hun får den energi fra, aner vi ikke!
Hjem i taxi og direkte til kødgryderne, lidt leg på gulvet i de nye soveposer og så direkte i seng. Men pigerne virkede ikke lige så trætte som deres forældre. I aner ikke hvad tolv kilo vejer når man skal bære på det i over en time, op og ned af trapper. Ja vi mødte altså muren op til flere gange!
Nu er klokken 19.20 og to meget trætte og meget lykkelige nybagte forældre sidder og sunder sig og tænker på den største dag i vores liv! Nu mangler vi blot at lægge denne beretning på hjemmesiden og få os lidt mad, og så tror vi at sengene kaster sig op på ryggen af os!
GODNAT FRA LA PAZ! - gid I havde oplevet dette!