Programmet for i dag var meget enkelt: Bestille billetter om formiddagen og om eftermiddagen skulle vi hente pigernes opholdstilladelse på den dansk ambassade, forudssat at bevillingen fra statsamtet var kommet, og på børnehjemmet for sidste gang. Efter morgenmaden ringede vi først til AC for at høre om bevillingen var sendt til ambassaden. Det var den heldigvis. Derefter et opkald til Lars Smedegaard fra FDM Travel for at få en status på hjemrejse-planerne. Gode nyheder: Vi kunne nu komme hele vejen fra La Paz og til Billund! Dog med tilkøb af ekstra billetter til Aerosur. Lettet over denne nyhed spiste vi morgenmad og tog derefter en taxi til Varigs kontor i La Paz for bestille billetterne. På Varigs kontor havde de endnu bedre nyheder: Der var plads med Varigs fly direkte fra La Paz til Frankfurt! - dvs. at vi ikke behøvedes at købe ekstra billetter. FEDT!!! Billetterne til Maria og Christina var meget billigere end Lars Smedegaard havde fortalt os, - men han havde dog nævnt at det sagtens kunne være at dette var tilfældet. En returbillet til pigerne kostede kun 823$ pr. stk, - det er da helt vildt billigt, - og så har vi endda mulighed for at sende dem tilbage igen!!!
Vi kørte herefter til La Terraza for at få noget middagsmad, - og derefter tog vi hjem for at pigerne kunne få deres middagslur. Mens pigerne sov "stjal" vi alle deres LEGO klodser og pakkede dem ned sammen med de SOFUS´er vi havde fået af FALCK-mand-Per, samt bolcher, parfume og billeder. Alt dette var en gave til Børnehjemmet fra os, som et lille tak for den kæmpe gave vi har fået!
Vi brugte også middagshvilet til at få betalt for vores hotelværelse, tøjvask og telefonopkald til diverse i Danmark. Alt dette beløb sig til 6500 Bolivianos (ca. 5.500,- kr!!!) for tre ugers ophold alt inklusive!!! Kl. 14.00 tog Morten på ambassaden for at hente Christina og Marias opholdstilladelse. Friske og veludhvilede tog Maria og Christina deres mor og far med ned på Børnehjemmet. Da vi ankom var der ikke det sædvanlige mylder af piger omkring os, som der plejede at være. Det viste sig at de alle var i "skole" i et af loklaerne bag den lille park. Overplejeren tog i mod os og førte os over til "skolen", hvor al undervisning ophørte med det samme, da Maria og Christina trådte ind i lokalet. Alle de store piger skulle nu have fat i Christina og Maria for at sige farvel! Det var som om Maria og Christina godt viste at det var en speciel dag. Da opstandelsen tog af, gik vi med overplejeren til SALA BEBES (sovesalen for de mindste børn, - der i blandt vores piger), hvor vi skulle sige farvel til de to søstre. Dette blev et meget stort øjeblik, som vi aldrig glemmer; mens vi står og siger tak og farvel er overplejeren gået ud for at hente en gave til os: To tæpper som Maria og Christina er blevet bragt til børnehjemmet i!!!! - Det er stort, - og vi fælder et væld af tårer sammen med overplejeren. Herefter var det utroligt svært at få sagt farvel. Disse mennesker med al deres varme har betydet at vores piger er nogle velfungerende dejlige børn. De laver et fantastisk stykke arbejde, med få midler. Vi fik alligevel sagt farvel/vi ses igen. De mente at vi skulle være klar til endnu et sæt tvillinger om et par år. En mere må vist være rigeligt - eller !!!! Sværest var det at sige farvel til Isabella, der her været meget tæt på vores piger. Det blev til mange knusere fra alle til hende.
Efter denne tårevældende afsked måtte vi alla have noget at styrke os på. Vi gik igen på La Terraza og fik 2 af deres KÆMPE banana split. Denne gang nød vi den og kunne spise op...
Den sidste aftensmad i La Paz spiste vi i vores lille lejlighed og efter en del hygge blev Christina og Maria puttet.
Vi ventede på besøg af Ricci der skulle komme med nogle papirer til os. Hun havde haft en meget travl dag med at klargøre papirer inden ferien, så hun kom træt kl ca 20.00. Hun havde kopier med til os af pigernes sag. Vi fik bla kopier af efterlysningen i avisen mm. Vi fik fortalt hvor utrolig glade vi har været for hendes hjælp og meget venlige væsen. Hun fik også en lille gave, Bog på spansk om Danmark, et par trip trap nisser til minde om vores små skønne "nisser" og lidt dannebrogs bolcher.
Da hun var taget hjem til familien, skulle der pakkes, vi var lidt spændte på om alt kunne være i vores kufferter eller om vi skulle ud og skaffe en ekstra kuffert. Det lykkedes og næsten uden at hoppe på dem, fik vi dem lukket. Trætte og meget spændte på hjemturen gik vi i seng kl. 22.00. Vi kunne næsten ikke vente til at mødes med familien og vennerne i Billund om ca 48 timer.
