Morgenen startede som sædvanlig: bleskift (denne gang med jackpot i begge bleer) og derefter most banan med yoghurt. Vi havde dagen i forvejen set at der var en lille bod lige overfor hotellet som solgte brød, vand og sodavand, og besluttede at prøve Damens brød. De var fantastiske og meget bedre end de brød vi havde købt i Supermarcado´en. Så her handler vi fremover vores morgenbrød.
Børnehjemmet havde spurgt om vi ikke kom forbi en dag for at hilse på. Og selvfølgelig ville vi det. Og idag skulle så være dagen hvor vi aflagde besøget. Vi havde fået Sandra (receptionisten på hotellet) til at skrive "Tak for lån af skoene" bag på et af familieportrætterne, som vi ville tage til børnehjemmet. Vi pakkede en rygsæk med det sædvanlige, samt noget most babymad, gik så med pigerene i bæreselerne ned til børnehjemmet (det tager ca. 10 minutter, når man er i så god form som vi efterhånden er!). Efter besøget ville vi tage en taxi ud til ZOOlogica (Zoologiskhave i Mallas), for at se lidt på dyrene og ikke mindst Tutu´erne (fuglene) som pigerne er helt vilde med.
På børnehjemmet var alle meget glade for at se specielt Maria og Christina. De gik fra pige til pige, og alle ville bære dem og snakke med dem. Det så ud til at de var meget elsket og allerede savnet. Morten filmede en del og prøvede på bedste måde at kommentere. Vi tror nok at alle de vigtigst personer i Christina og Marias liv på børnehjemmet er kommet med på videoen. (Vi må skuffe jer med at der ikke kommer et videoklip fra dette på hjemmesiden, - måske ved næste besøg som er på onsdag).
Specielt Maria var meget glad for at blive båret af alle pigerne på hjemmet, hvorimod Christina var meget mere reserveret og helst ville være hos MOAR. Faren var dog lidt betænkelig ved at Maria nød det så meget og ikke på noget tidspunkt gjorde tegn til at ville tilbage. Men efter ca. 20 minutter besluttede vi at drage videre til ZOOlogica. Vi stoppede en taxi og kørte afsted. Og her er det at første uheldige disposition indtraf! Kl. var 11.00 og pigerne plejede jo at spise på dette tidspunkt og derefter få sig en middagslur. Nå men det kunne der vel laves om på bare for den ene dags skyld. Vi ankom til ZOOlogica kl. 11.30 og chaufføren tilbød at vente på os til vi skulle hjem igen. Vi mente at 2 timer ville være rigeligt, han nikkede og vi gik ind. Og hold nu fast, det kostede 6 bolivianos (altså ca. 5 kr.) for alle fire i indgangsbillet!!
Okay hvis man med ordet Zoologiskhave mener at det er noget med nogle bure med nogle dyr, så er ZOOlogica en zoologiskhave, meeeen springet til en dansk have er mega langt. Så 2 timer var i hvert tilfælde rigeligt for os. Efter at set lidt på nogle Flamingoer (2 stk), ænder og nogle meget store ænder, var det spise tid. Vi havde selvfølge glemt noget til os selv, men mosen havde vi dog husket til pigerne... Her kommer så den anden uheldige disposition: Vi havde glemt skeer til mosen! - hvad hulen gør man så?? - Ja her kommer så et fuldstændig gratis tip til alle forældre der kommer i samme situation: Man bøjer låget og bruger dette som ske! Det sviner måske lidt mere, men det kan lade sig gøre. Efter indtagelse af mosen og et par kiks, havde vi sådan set fået nok (og det havde Maria og Christina også!). Vi gik tilbage mod udgangen og fandt vores ventende taxi og blev kørt til Hotellet (for øvrigt kostede turen fra ZOOlogica til hotellet 30 bolivianos, - og det er altså en køretur på godt 20 minutter!).
Kørerturen var noget af en prøvelse for de kære nybagte forældre! Der var virkelig gang i pigerne og de ville absolut ikke sidde stille, - de var over trætte. Ja hvad skal man sige, Boller fra Koberg hjælper i hvert til fælde ikke. Så vi prøvede med dikke, dikke og at rulle vinduerne op og ned og ... men lige lidt hjalp det. ENDELIG hjemme! Vi havde jo en del med: to børn, to bæreseler, en rygsæk og en taske, så i stedet for at sætte pigerne i bæreselerne igen for at gå de 3 etager op til vores værelse, besluttede Morten at han kunne da nemt tage begge piger på armen og så kunne Rikke tage resten. Et godt råd: Lad være med det! Morten skulle næsten have kunstig åndedræt da vi nåede tredje; Der er altså ikke meget ilt i luften. Nå men vi nåede da værelset og nu kunne det ikke gå hurtigt nok med at få pigerne lagt i seng, så de kunne få deres middagslur (kl. var ca. 14.00, - altså 2½ timer over deres normale middagslur-tid!). En sutteflakse med mælk i hver mund og så ca. 30 minutters kamp for at få dem til at sove.
Nu begyndte vores maver for alvor at knurre. Rikke tog ned til Zatt (Supermercado´en) og købte lidt frugt og andre ting som vi manglede og 2 burgere!!! Morten blev tilbage og holdt vagt over "damerne". Da Rikke kom hjem skyndte vi os at sætte tænderne i burgerne og håbede på at vi lige kunne nå at spise, men ak: (og alligevel juhuuu) ud fra soveværelset med meget søvnige øjne kom Christina og man kunne se på hende at hun havde kun et i hovedet: MAD!. Hun satte sig ved Rikke og "hjalp" med at fortærre hendes burger. Maria sov stadig, så Morten skyndte sig at spise færdig. Og så kom Maria også. Vi for ud i køleskabet og fandt et par babymos med ananas og det var noget pigerne kunne lide. Efter at have fortærret en babymos og et halvt æble hver skulle der leges. Der var virkelig krudt i "damerne". Tæppet blev lagt ud på gulvet og alt legetøjet og bøgerne og flaskerne blev hevet frem. Og så kendte vi dem igen, dog med endnu mere krudt i end tidligere. Der blev leget og sunget og pludret til den store guldmedalje. Vi har også set lidt mere af deres "sande jeg" i dag. Christina er vist en lille "vildbasse" med temperament for 2 og Maria skjuler en del bag det chamerende ydre. Men de er også blevet endnu mere åbne og vil nu gerne hjælpes af os begge og de tør også gå rundt på hotelværelset for at udforske på egen hånd, så vi tror ikke der går ret mange dage før de føler sig rigtigt hjemme!
Efter godt 2 timers legestue hvor Morten fik en sodavandsflaske i hovedet ind til flere gange, til stor morskab for Christina, var det spisetid. Dagens ret var grønsager og paste i kartoffelmos. Og det røg lige ned i "løgneren"! Der blev godt nok pruttet en del under middagen, men der var intet i bleen! Så var det sovetid. Fars pige Maria lagde sig næsten med det samme (det tog kun 45 minutter), hvorimod Christina kæmpede med Rikke i godt 1½ time. Vi har nu besluttet at det er tid for at prøve de børnesenge som hotellet har stillet tilrådighed, så vi regner med at skulle ligge i fosterstilling hele natten... Klokken er nu 20.35 og vi er ved at være lidt trætte (læs meget!!), men Morten skal lige på internet-cafeen med denne beretning og så skal vi have en sandwich og så skal vi på hovedet i seng.
Der er et ordsprog der hedder: Du skal lære så længe du har en lever (eller noget lignende). Vi har virklig lært noget i dag om hvor vigtig det er at huske skeer når man tager på udflugt og at overholde spise- og sovetider.
GODNAT fra La PAz!
