Efter godt 9 timers søvn, vågnede vi friske og veludvilede, og med kun et i hovedet: besøg på børnehjemmet Carlos Villegas,- det er der hvor vores piger er, - bare sån lige til information, hvis nogen skulle være i tvivl.
Morgenen startede ikke helt efter planen. Morten undersøgte først det varme vand i håndvasken, her stod der C for Cold og H for Hot, - altså måtte dette betyde at bruserens to hånd tag var noget lig det samme; C for Cold og F for "ikke Cold", - men nej!!!, Morten åbnede for F og hold da kæft hvor var det not Hot!! Nå men vi havde jo læst lidt om at man bruger en elektrisk dims i bruser-hovedet til at varme vandet op med. Den tændt vi for og det næste der skete var at Morten fik stød da han rørte ved bladingsbatteriet. Nu var gode råd dyre... Rikke kom ilenede til og foreslog at jeg skulle skrue op for C (Calor - varm på spansk!), - et mirakel, der kom varmt vand, endog meget varmt vand.
Nå men efter et være kommet i stødet... drog vi afsted til børnehjemmet for at være sammen med Christina og Maria. Og endnu et mirakel; de lyste op da de så os og kom starks hen til os. Christina gik hen til Rikke og Maria til Morten, - og sådan har det været hele dagen: Christina vil helst være ved Rikke og Maria ved Morten (det er godt at der er to!!). Det lader altså til at Christina allerede har knyttet sig mest til Rikke og Maria til Morten, - men pyt med det, de er jo lige dejlige!
Vi var ude i børnehjemmets have for at lege og her observerede vi (som de store pædagoger vi er), at de fungere utrolig godt, og der bestemt ikke er noget galt med det motoriske ved nogen af dem. De kan både klatre, gynge, vippe og gå op og ned af trapper (med lidt hjælp). Så de rapporter der er udarbejdet på pigerne i februar er allerede forældede. Vi har som vi skrev i går de dejligste piger i verden, som er 112% i orden (som Toyota).
Efter 2 timers leg gik vi ind på deres (og de andre børns) værelse for at hjælpe med at give dem mad. Det foregik som I nok kan regne ud ved at Rikke gav Christina mad og Morten gav Maria mad. Og hold op hvor kan de tage fra, - men de interesserer sig også vældig meget for hvad der ellers foregår i rummet (igen en skarp iagtagelse af pædagogerne!!). Efter veloverstået bespisning, skulle bleerne tjekkes og tro det eller lad være: Maria ville kun skiftes af FAR og ikke mor. Så kniber man en tåre ... Heldigvis var der er ikke noget stort i posen.
Pigerne blev lagt i seng kl. 12.00 og vores næste besøg var kl. 14.30. Nu var der lige tid til at få en sandwich og noget aqua. Hov vi har jo helt glemt at fortælle at vi faktisk har det godt begge to, ingen symptomer på højdesyge eller andet ubehageligt. Dog løber man ikke op af trappen til 3. sal, men går i et adstædigt tempo (læs laaaaaangsomt). Der er simpelthen igen ilt i La Paz.
Kl. 14.30 (sharp) stod vi udenfor børnehjemmets gitter og ringede på. Da vi kom ind på stuen sad Christina og Maria allerede op i deres senge. Og hvilket smil vi fik da de fik øje på os!!! Det varmer og gør at vi nu er endnu mere sikre på at de kan genkende os og føler at vi er deres nye forældre.
Vi gik, som om formiddagen ud i haven og legede lidt. Senere gik vi ind i en legestue med en masse legetøj og tumlede rundt. Pigerne begyndte faktisk at tø lidt mere op i forhold til os begge. Rikke kunne få et smil fra Maria og Morten fra Christina, dog er der ingen tvivl om hvem de vælger når der skal gåes en tur eller noget skal vises frem. ... og vupti så var de 2½ time gået og Christina og Maria skulle have aftensmad. Det foregik på samme måde som om middagen, og de spiste også med lige så stor en appetit. Herefter var det bleskifte- og puttetid. Her vil jeg (far) lige nævne at Maria var eksemplarisk og faldt i søvn lige så snart hun var puttet og havde fået et godnatkys (FARS PIGE), lidt sværere var det med Christina. Der skulle trøstes lidt inden hun også accepterede at MOR gik fra hende. (Måske er det egentlig et bedre tegn - afsagn, frygt for at blive forladt igen...!!)
Vi sidder nu på hotellet og nyder en kold øl, coca-the og et glas aqua. Om lidt tager vi ned i byen og lægger denne beretning på hjemmesiden og derefter tager vi ud og spiser, - sidste aften uden børn! - DET ER UTROLIGT!
