Selv mønsterbørn og guldklumper sover ikke altid længe (nok!). Der var liv i Christina og Maria "allerede" kl. 06.30 i dag. Men så er det rart at kunne putte sig under dynen (tæpperne) med mor og far og hygge en halv times tid, inden dagens første højdepunkt: MORGENMAD!. Men inden morgenmaden satte vi os foran PC´en og så familie-videoen igennem.
Der var igen havregrød på menuen, det kunne varme lidt, for temperaturen i lejligheden var ikke for høj. Det var den koldeste morgen vi har oplevet hernede. I den forbindelse kommer her en 10 døgnsprognose for de sidste 10 dage: Høj blå himmel, med solskin både på himlen og i vore hjerter. Men her til aften er det begyndt at regne, for første gang, men IKKE i vore hjerter. Derfor er dagens beretning ikke online før imorgen (Boliviansk tid).
Der er egentlig ikke så meget at fortælle om formiddagens program, det skulle da lige være at samtlige legoklodser blev spredt over hele lejligheden og ikke kun i stuen, som de plejer. Pigerne er begyndt at udforske hele lejligheden og samtlige skabe, skuffer, bøger og ikke mindst køleskabet.
Efter den sædvanlige gang frokost og en kort middagslur, på bare 1 time for Christinas vedkommende og et helt kvarter mere for Marias, var pigerne klar til dagens eftermiddagsprogram. Vi "tvangsindlagde" dem dog til at se familievideoen endnu en gang. Med risiko for at skuffe nogle sagde de både mormor og farfar, - det rokker vel lidt på arverækkefølgen!
Da vi er midt mellem de to retsmøder, og derfor er i en slags vente-position, besluttede vi at gå ned til den danske ambassade for at få fat i de formularer vi skal have udfyldt for at Christina og Maria kan få deres visum til Danmark. Det gik ufattelig godt med pigerne på ryggen i bæreselerne, de både sang, pludrede og nød det i fulde drag. Vi gik derfor på opdagelse i La Paz (eller lidt af den...). Det blev til en spændende tur hvor vi så de store kontraster mellem rig og fattig. Fra store luksus højhuse beskyttet at bevæbnede vagter til den fattige tigger på gaden i murbrokkerne. Skræmmende - men sandt. Det blev til en travetur på godt 2 timer, med et par pauser, hvor vi fodrede Tutu´er, til stor morskab for pigerne. Dog mente Christina at kiksene var for gode at dele med duerne...
Vi besøgte cafe La Terraza på hjemvejen og fik en Croissant med chokolade (se filmklip).
Selv om vi har boet på hotellet i 10 dage nu, har vi kun hilst på vore danske naboer (Gitte og Morten) et par gange på trappen, så vi bestemte os for at spørge dem om de ikke ville med ud at spise sammen med os. Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor vi kunne fejre at de havde været til det sidste retsmøde og fået de endelig papirer på deres søn August på godt 5 måneder. Det var rart at snakke med nogle voksne. Og dette vil vi helt klart gentage. Selvom klokken var blevet langt over pigernes sengetid, opførte de sig eksemplariske og vi var meget stolte af dem.
Klokken 20.45 kom vi hjem til lejligheden og Christina og Maria fik deres sutteflaske og blev lagt i seng, og sov stortset da hovedet ramte puden, - dejlige unger!
Vi ved endnu ikke hvornår vi skal til det sidste retsmøde, men på onsdag skal vi besøge børnehjemmet igen, for at pigerne kan blive undersøgt af den tilknyttede læge og psykolog. Her vil vi også få mulighed for at få lidt flere oplysninger om Margarita og Guadalupe.
Godnat - og sov godt!
