Efter 3 dejlige uger i Bolivia var vi nu klar til at få en hverdag i Danmark. Og det fik vi, - næsten! Vi skulle lige have "overstået" en masse dejlige besøg fra familie og venner, der selvfølgelig gerne ville se guldklumperne LIVE i deres nye omgivelser i Asdal. Det har været rigtig dejligt med alle besøgene, og så tror vi gerne at Maria og Christina vil sige 1000 tak for alle de mange fine gaver de har fået. Det har været helt overvældende!
Mandag "morgen" sov vi til kl. 11.30 (bemærk venligst at det var Morten der vågnede først), - dagen skulle lige vendes lidt. Vores indre ur var stadig på boliviansk tid, altså minus 6 timer! Morgenmaden blev spist i køkkenet og derefter var det tid for at undersøge de nye omgivelser i dagslys. Christina og Maria gik meget hjemmevandt rundt i huset (dog med mor og far i hånden) og tjekkede alt! Stevie var ikke kommet hjem endnu, - mormor og morfar ville, som de første, besøge os om eftermiddagen og tafe Stevie med, dom havde været på ferie hos søster Trine!
Klokken fire ankom vores første barn (Stevie) og hvor var både han og vi meget glade for at se hinanden! Maria og Christina var dog lidt tilbageholdende og syntes måske han var noget større end på videofilmen. Men han blev dog accepteret af pigerne, - sålænge de kunne sidde hos mor og far. Sværre var det vist for Stevie at godtage de "små mennesker" der var meget larmende og hele tiden lagde beslag på "mor og far". Heldigvis blev det bedre i løbet af ugen! Nå ja mormor og morfar var der jo også. Og så gik der ellers "lege-onkel" i hr. Teddy Pedersen alias morfar; ned på gulvet og rode rundt med hans første børnebørn og mormor var også helt oppe på mærkerne. Det var noget Christina og Maria kunne bruge. Der blev grint og leget til den store guldmedalje!
Tirsdag sov vi til klokken 10 (vi havde endnu ikke fået helt styr på døgnet), hvor vi blev "vækket" af Mortens onkel Ole og faster Hanne. Vi stod selvfølgelig op alle fire og hilste dem velkommen og bød dem på en gang morgen-/formiddagskaffe. Efter et par timer tog Hanne og Ole hjem igen og Morten tog et par timer på kontoret for lige at tjekke om det hele "kørte"! Om eftermiddagen kom farmor og farfar på besøg. Og så kom der krudt i pigerne igen. Ud i haven og gynge og klatre i det nye gyngestativ. Op og ned ca. 100 gange. De er altså sjove de bedsteforældre. Alt det de vil gøre for en, - det er simpelthen for vildt!!
Onsdag var dagen uden besøg udefra. Nu var det tid at få pigerne meldt til folkeregisteret, derfor tog vi ned på Hirtshals Kommune. Efter folkeregisteret skulle vi lige en tur omkring børne- og kulturforvaltningen. Her charmerede pigerne sig (som i alle andre situationer) ind på "damerne" på kontoret. Ja en af dem lagde sig faktisk på gulvet for at lege med Christina, mens resten satte telefonen på hold for at se på vores piger. Derefter hjem til lidt frokost og så en middagslur. Om eftermiddagen tog vi til stranden for at gå en tur med Stevie, og for at se det store vand! For første gang i meget lang tid blev pigerne målløse, - det var godt nok stort det vand!!! Nej hvor kunne det være sjovt at komme ud i, med sko på! Men temperaturen var ikke lige til bare tæer, så vi måtte nøjes med at se. Vi gik i seng til "normal" tid. Nu havde vi næsten "hold i" dagsrytmen.
Torsdag morgen vågnede pigerne klokken 06.30 og var klar til en ny dag med nye udfordringer. Christina var ved at blive rigtig gode venner med Stevie. Hun turde nu ae ham og give ham hundekiks. Stort fremskridt! Maria synes stadig at han er lidt af en konkurrent til føden i huset, - hvorfor skal han have noget af det mad som jeg lige så godt kunne få (selvom jeg ikke kan spise mere!!). Farmor og farfar ringede og tilbød deres hjælp med at rengøre huset. Det kunne vi ikke afslå. Farmor og farfar kom klokken 11 og gjorde stue-etagen ren og fik også tid til at lege lidt med Maria og Christina. Pigerne blev lagt i seng og vi fik en bid brød inden Lis og Brian kom med nogle store gaver! Et flot bænk-og-bord sæt og et lege-køkken. Det tog kegler, - og så blev der ellers kokkeret.
Fredag formiddag tilbragte et par meget trætte forældre på sofaen i stuen mens Maria og Christina legede og dansede ved siden af og ovenpå os. Det var utrolig dejligt at se at de kunne lege frit uden at skulle "aktiveres". De har virkelig meget gavn af hinanden, selvom der godt kan være nogle uoverensstemmelser engang imellem. De er simpelthen bare så dejlige!!! Eftermiddagen gik med lidt indkøb og afhentning af nogle reoler til pigernes værelse, som vi havde bestilt inden vi tog afsted, på vores livs eventyr. Vi fik besøg af Per og Karina til aftensmadstid og de hyggede sig, som alle andre der havde besøgt os de foregående dage, med Christina og Maria. Det er utroligt som pigerne acceptere alle der kommer i vores hjem. Efter puttetid så vi sammen de godt 1½ times video vi havde optaget i Bolivia. Klokken blev næsten 2 inden vi kom i seng.
Lørdag morgen var Maria og Christina en del friskere end vi. Men en time i dobbeltsengen med "indianerne", så er man klar til endnu en dag. Vi skulle være friske for om eftermiddagen kom fætter Thomas og fætter Nicolai, samt onkel Jesper og tante Anette. Det blev en rigtig god eftermiddag! Nicolai og Thomas er vist ikke så kede af at det "kun" er kusiner de har fået. Solen skinnede og det var faktisk for første gang i denne uge rigtig godt vejr. Vi besluttede derfor at tage til stranden for at dyppe tæerne i det store vand! Det var bare sjovt, - men også lidt farligt i begyndelsen. Efter at være kølet lidt af tog vi hjem og tændte grillen. Det var rigtig dejligt at se brødrene Nyborgs børn hygge sig sammen.
Søndag tog vi det meget stille og roligt om formiddagen og om eftermiddagen kørte vi til Frederikshavn for at besøge Oldemor Ruth. Det blev hun meget glad for (og det gjorde farmor og farfar også, - de var nemlig også med!). Oldemor havde købt legekoldser til Maria og Christina, - som de straks hældte ud på gulvet. Det var noget der kunne larme på parketgulvene og sætte lidt liv i ejendommen. Håber at underboen ikke hører så godt!!
Det har været en rigtig dejlige uge hvor vi føler at pigerne er faldet godt til i deres nye omgivelser. Det kan ikke være let at blive flyttet med rode til en hel anden verdensdel med nye mennesker, lugte, vejr og kultur. Men vi føler nok at den kommende uge skal tilbringes mere i familiens skød, for at få en hverdag. Til gengæld vil vi jo også gerne vise vores guldklumper frem for familien og vennerne.
