De "små indianere" har nu indtaget "Tipien" i Asdal og er faldet rigtig godt til. Selv Stevie er blevet et fuldbyrdet medlem af deres familie; han er savnet når han ikke er med os, så meget at Christina i den forgangne weekend vågnede klokken 12 om natten og spurgte: "Stivi¤ væk?". Mere om denne weekend senere.
Den seneste periode er der sket kvante-spring med Christina og Maria. Ordforrådet er blevet udvidet enormt. Det startede med at Maria en morgen udbrød: "Moar - muuhh - apvugn!" hvilket hun gentog 117 gange, hvorefter hun tilføjede "Moar - gå tur!". Så faldt 10-øre for den kære mor: Hun ville selvfølgelig ud at køre en tur i klapvognen med søster og se på køer!!
... og når vi nu er ved ordforrådet: - efter hvert måltid siger Christina og Maria nu "ge¤dak¤emad" (og hvis mor eller far ikke siger det, får vi et hævet øjenbryn og et "ge¤dak¤emad")!!! - og den ting man hænger flaget op i: dau-daung (Flagstang) - og det man tager på føderne i regnvejr: gedøvler (gummistøvler) - og så er der jo ritualet som siges ved stort set samtlige måltider mens der peges: "gedina - mia - tol - bor - mun - øre - øje - næse - mor - far - ljys - spis¤" (Christina - Maria - Stol - Bord - Mund - Øre - Øje - Næse - Mor - Far - Lys - Spise det der er på tallerkenen) ... og forældrene nærmest skriger af grin hver gang. For, hvor er de søde når de siger det, - og hvor bliver vi bare mere og mere forelsket...
Der har ikke været så mange besøg de sidste tre uger, men til gengæld har alle tre piger været i legestue, hvilket helt klart har været et hit. Efter et kort besøg i Hirtshals legestue er valget faldet på Bjergby private legestue i stedet, da missionen var vægtet lige lovlig meget i Hirtshals.
Den 5. september holdte vi pigernes 2½ års fødseldag med boller, kagemand og røde pølser, som man hør og bør ved en rigtig børnefødselsdag. Vi var lidt bange for at Christina og Maria skulle få abstinenser efter de mange gaver som de havde fået i løbet af deres første uger i Danmark... Nej grunden var at vi jo ikke havde haft mulighed for at fejre deres 2 års fødselsdag, og vi er af den mening at man ikke skal lade en god chance for at holde fest, gå forbi. Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag og aften. Endnu en gang tak for alle gaverne.
Tirsdag den 7. september var det første møde, for pigerne, med den danske skole-tandpleje. Og det gik også, som så meget andet, meget fint. En meget forstående tabdlæge startede med at lave undersøgelse på Bamse, Kylling og Ælling, og derefter fik Maria lov til at pille ved knapperne på tandlægestolen, - og så kan det ellers nok være at Ælling fik sig en tur op og ned mens Maria morede sig kongeligt! Christinas fortænder er ikke i "model-klassen", men tandlægen mente ikke der var grund til bekymring så længe vi børstede grundigt, - så nu er problemet om hendes tandkød kan holde... Men det er dejligt at hun ikke allerede fra første besøg skal have tandlægeskræk!
Det har også været perioden hvor Morten har været alene hjemme med Christina og Maria for første gang. Rikke skulle på kursus og derfor måtte Jens Carl klare ærterne i NEWWWEB alene. Efter bare en enkel dag med 3 x 20 minutters "gyng-gang" og lidt "LaLa-Po" (Teletubbies) og anden intellektuelt samvær med pigerne er det nu gået op for faren hvorfor moar en gang i mellem synes at der sker lige lovlig lidt for hjernen i dagligdagen.
Periodens nedtur har helt klart været at vi måtte sige nej-tak til en uges ferie i Spanien med Farfar, Farmor, Fætter Thomas og Nicolai, Tante Anette og Onkel Jesper. Men da vores papiere endnu ikke er gjort helt færdige og vi derfor ikke har modtaget den endelige adoptionsbevilling, kunne vi ikke få pigerne i vores pas. Vi kontaktede Den Spanske Ambassade i Danmark, for at høre om mulighederne for at rejse alligevel (det er vel EU), men de frarådede os at rejse, da der havde været tilfælde hvor adoptanter var blevet afvist i paskontrollen i Spanien og nægtet adgang. Det turde vi simpelthen ikke at risikere. Som et plaster på såret tog vi i stedet på Bolivia-træf på Lægaardens Idrætsefterskole i Holstebro. Og det var en rigtig hyggelig weekend med 24 adoptiv-familier, alle med børn fra Bolivia. Weekenden var arrangeret af Bolivia-gruppen og er en årlig tilbagevendene begivenhed, som varmt kan anbefales til alle som påtænker at adoptere eller har adopteret fra Bolivia. Det var enormt dejligt at se alle de dejlige chokolade-brune unger, som alle var faldet godt til Danmark. Weekenden var planlagt for børnene, hvilket programmet levede meget fint op til. Der var olympiade for alle, leg i Hallen med de store madresser og meget mere. Derudover var det dejligt at dele oplevelser fra vore eventyr med hinanden. Der er nu ikke noget som en god "basis-gruppe"!! - og så var maden helt i top!
