Uge 14 - 15 - 16

Publiceret: 15-10-2004 00:01

Det er lidt svært at blive ved med at opleve fantastiske ting! - og i uge 14 skete der heller ikke det store. Både mormor og morfar, og farmor og farfar var ude at rejse: mormor og morfar til USA og farmor og farfar (sammen med fætter Nicolai og fætter Thomas, - eller som Maria og Christina siger Colaj og Domas) var i Spanien i Onkel Jespers sommerhus. Det var lidt svært at forklarer at vi ikke lige kunne ringe til dem hele tiden og fortælle en uforståelig historie: domme-dada-lumme-ee kristina - dyjti...

... nå men ugen gik da og endelig kom de hjem de kære bedsteforældre og lørdag invaderede farmor og farfar Asdal. Lørdag havde vi også besøg af Oliver,- næsten 2 år (Olivers mor og far hedder Betina og Christian). Det var en rigtig god legekammerat,- og Oliver syntes vist også om "indianerne", han måtte nemlig gerne lege med alle deres legesager uden at få skæld ud!!

Søndag fik vi også besøg, denne gang næsten fra Bolivia !! Det var Viktor, David, Leif og Lone der kom på besøg. Viktor, der nu er 1 år, kom til Danmark fra Bolivia lige før vi rejste over for at hente Christina og Maria. David er født i Columbia men familien bor i Hjørring. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag med mange fælles minder at udveksle. Viktor er blevet en stor frisk og køn charmetrold siden vi så ham sidst, og David var god til at vise Christina og Maria hvordan man kunne klatre på gyngestativet.

Legestue i Bjergby hver onsdag er blevet en god tradition. Christina og Maria hygger sig med de andre børn og især med BRIO togbanen, den bliver lavet trofast hver gang og så hygger de sig ellers med at køre med det batteridrevne tog. Dog kan de store børns perleplader også være ret interessante at lege med, men det er ikke mange perler der lander på pladen (de fleste ryger gulvet!)

Torsdag blev en travl dag, først skulle vi på besøg hos legekammeraten Oliver og derefter ud at se på store flyvemaskiner. Christina og Maria havde en skøn formiddag hos Oliver der har en masse meget spændende legetøj, de alle tre kunne deles om at lege med, flot. De legede så godt at de alle tre tilsidst var så trætte at de lå og hyggede på madrassen i Christian og Betinas stue. Over middag var Maria, Christina og Rikke i Aalborg lufthavn for at se på store flyvere, meget spændende, men heldig nok så kom mormor og morfar ud af et af dem, det var jo lykken.

1. weekend i oktober skulle Far på JCI-national kongres, den kvindelige del af familien besluttede sig derfor for at tage på en mini ferie hos Mormor og Morfar, der nu mest kaldes bedstefar, for ingen kan finde udaf at sige morfar, især ikke ham selv, og bedstefar lyder meget sødere når Maria og Christina siger det.  Vi havde alle en god weekend med megen leg og afslapning.

Hjemvendt fra ferie i Spanien besluttede farmor og farfar sig for at købe et sommerhus i Saltum, - og det skulle være stort nok til at alle børnebørnene (og deres forældre) kunne overnatte. ... og nu har vi altså allesammen fået et sommerhus i Saltum, 800 meter fra det "dore van€". I søndags var vi oppe at se på sagerne og fætrene legede med kusinerne på den store naturgrund, - det skal vi nok få meget ud af og farmor og farfar har helt sikkert fået et sted som deres børnebørn vil elske at besøge dem i.

Sidste uge bød på bla en børnefødselsdag i legestuen, snot og host og er særdeles positivt besøg hos øjenlæge Jens Elmeroes. Han var en mand der virkelig ved hvordan man charmerer et par guldklumper fra Bolivia. Han havde bolde at lege med og en meget spændende bog med dyr, da han fandt ud af at de begge har en svaghed for katte hev han en flot bog frem med alverdens katte og så var alle solgte og han fik lov til at lyse og kigge dem begge i øjnene. Maria som jo skeler en del, især når hun er træt, skelede selfølgelig ikke i øjenlægens nærvær, men det positive var at han heller ikke kunne fremprovokere skelen og derfor mener at hun vil vokse fra det. Ju huu.

Denne sidste weekend har vi haft travlt: fredag øjenlæge, lørdag fødselsdag hos Julie i Jerslev, men hele familien Nyborg. Nicolai og Thomas er meget gode at lege med og Julie og Rasmus har en stor trambolin der blev brugt flittigt af både de store og de små. De havde også et par meget spændende heste, der dog var lidt "dor far". Søndag kunne vi også lege med fætter Nicolai og Thomas i farmor og farfars nye sommerhus. De løb alle fire op og ned af bakkerne og fætter Thomas var meget sød, han lavede en rutchebane af marehalm og slæbte de små op af bakken gentagne gange. Alle var vist godt trætte efter denne weekend.

Christina og Maria bliver dagligt dygtigere og dygtigere, både til at spise selv, løbe, hoppe og snakke. Desuden er, specielt Maria, blevet rigtig god til at fortælle når hun skal på toilettet: Doilettet - caca (caca betyder "lave stort" på spansk). Det er vi MEGET stolte over!!!!! Her lige et par ord af de sidste ugers samling: Bar bi: Fars pige. Bar bil: Fars bil. Daf: saft. Bumden: numsen. La på: pas på. Bavo Barbar: bravo farfar.

1618
1618
1618
1618
1618
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System