Uge 2 i Danmark blev en skøn afslappende uge i Asdal. Vi er alle ved at være landet og Maria og Christina er ved at føle sig rigtigt hjemme, tror vi nok...
Mandag havde vi marathon besøgsdag. Efter en formiddag alene, sov pigerne kun 1 time til middag og så var de klar til det helt store ryk ind. Først kom Lise, Julie og Jesper og faktisk samtidig kom Irene og Jørgen Torp for at hilse på og for at aflevere en dukke klapvogn og barnevogn til ude leg. Fra familien Jakobsen var der 2 store pakker, en til hver, nu ved Christina og Maria godt hvad man gør med en indpakket gave: man skynder sig at flå papiret af... De fik hver en klapvogn med dukke og dukken har vi klædt af og ikke mindst på gentagne gange den sidste uge og klapvognen bliver flittigt brugt, et stort hit i Asdal. Og midt i al dette gave-sjov kom mormor og morfar også. Og minsandten om ikke der også faldt en lille gave af fra dem, de havde jo været i Sverige og så skal man jo ha noget med hjem ... men behøvede det at være en grinende elg ? Den er da meget sød, men i stereo og hele dagen, er den tiltider nød til at "forsvinde"!!! Al den leg med nye skønne gaver er meget trættende, så efter aftensmad med nye jordbær til dessert, var det tid til et hurtigt bad med mormor og morfar, inden der var et par glade piger der lukkede øjnene og sov som stene.
Tirsdag og onsdag var to dejlige rolige dage hvor vi havde tid til rigtig at nyde hinanden og vores dejlige omgivelser i Asdal. Vi fandt ud af at når der skal spises is på græsplænen, har vi ikke to men tre børn... og vi gik ture med klapvognen og så på blomster og også en del køer og kalve. Morten fandt ud af at der nu virkelig er noget at komme hjem til, man smelter når der kommer to glade piger løbende mod en og råber FAR.
Torsdag var dagen hvor vi skulle ud og besøge morfar og mormor. Rikke og Morten skulle forsøge at købe et nyt sofabord mens pigerne legede med mormor og morfar. Bedsteforældrene havde indkaldt forstærkinger til opgaven (moster Ane og moster Mie, som jo er tvillinger og derfor burde være eksperte på dette felt!). Det var ikke helt nemt at tage af sted og overlade overvågningen af vores guldklumper til et ældre ægtepar på den forkerte sided af 60! Men vi tog chancen, - Ane, Rasmus og Mie var der jo også! Efter at have travet samtlige møbelforretninger igennem i hele Aalborg, uden at have fundet lige det bord vi gerne ville have, tog vi tilbage til Skalborg. Klokken var næsten fem og vi regnede egentlig med at pigerne og bedsteforældrene var på adressen (de havde lovet at besøge Astrid, - en god ven af familien, som havde strikket nogle meget flotte kjoler, underbukser, strømper og huer til Maria og Christina), - MEN NEJ!!! Nå men vi besluttede os for at gå dem i møde. Og halvvejs til Astrid, kom limosinen (klapvognen) trillende med et par betuttede bedsteforældre bagved, der straks undskyldte og forklarede "at det var altså ikke med vilje og de var meget kede af det, men Maria var kommet til at hælde en kop kaffe ned af sig ... men det så ikke ud til at der var sket noget ... og vi havde slet ikke tænkt os om ... og det skal ikke ske igen ..." ROLIG NU!! Hun ser da ikke ud til at have lidt skade som hun sidder der i klapvognen og smiler over hele fem-øren! Derudover blev det aftenen hvor moster Ane (næsten) skiftede den første "jack-pot-ble" og bedyrede for Rasmus at: "Vi skal også have tvillinger!!, - ikk´os Rasmus?!". "Øøøøhhhh jooohhhh, - ska´ vi nu ikk´ lie´??" Nå men mormor lavede de bedste krebinetter med nye kartofler og hele molevitten og derefter var det tid til at vende snuden mod Asdal.
Fredag til søndag var vi hjemme og lavede sådan set ikke en skid, - bortset fra lidt indretning med nye reoler i Christina og Marias værelse, lidt græsslåning, lidt oprydning i kælderen og en del hygge i familiens skød, - og det er nu ikke så ringe endda!
Maria og Christina får for hver dag der går et større og større ordforråd; de kan nu sige: eter pys (Peter Plys), igeyret (Tigerdyret), pedelal (Peter Pedal), g´mårgen (God morgen), dailig (dejlig) og så er der naturligvis de helt basale som: Skål, Mor, Far, Stevie og tis! Der er dog en ting de ikke helt har styr på! Når far ikke er hjemme (som regel fordi han er på arbejde), siger pigerne: Far tis!!!! - Hvor er det lige de har fået den idé fra??? Har det mon noget at gøre med mandens mangel på selskabsblære eller...
