I stedet for at remse ugens program op dag for dag vil vi fremover sammenfatte ugens oplevelser i en kort beskrivelse.
Der er stadig gang i Maria og Christinas udvikling. Og deres tilknytning til os og deres nye omgivelser bliver større og større uge for uge. Det har været en uge med det store lommetørklæde specielt for Morten; ugens første dage var Morten henvist til at være far "på papiret" og denne søndag blev papiret noget man tegner på! Christina som har været mors pige med meget stort M, og ikke har villet hverken skiftes eller trøstes af Morten de sidste par uger, er søndag fuldstændig "faldet" for FAR! Det er simpelthen til at få våde øjne over.
Men man kan jo ikke fortænke pigerne i at "falde" mere for MOR end for FAR, - han er der jo så sjældent efter at han er begyndt at arbjede på (næsten) fuld tid. Og med en så dejlig MOR gør det jo ikke sagen lettere for FAREN! Nå men Rikke er ved at vende sig til det meget lidt "intelligens-udviklende" job kaldet, Hjemmegående hustru og hygger sig virkelig med pigerne, der hver dag lærer nye ord og hverdags-ting som at spise med gaffel og ske og drikke af et glas!! Pigerne nyder fortsat haven i fulde drag og der går dagligt timer med at flytte sandet fra sandkassen til "uheldige" (efter forældrenes mening) steder i haven og indenfor. Men det er utrolig sjovt at se dem lege med hinanden og alle de dejlige legesager de har fået i løbet af de sidste 4 uger. Motorikken forbedres ligeledes dagligt, - bl.a. har Maria nu også lært at klatre helt op i toppen af gyngestativet uden hjælp!! - Dette fandt Rikke ud af forleden da pigerne var alene i 30 sekunder. Vi vidste at Christina kunne kravle op alene, men Maria havde været lidt "tung" i det. Da Rikke så Maria stå i toppen, gik det stærkt med at komme hende til undsætning og vigtigst af alt at bevarer roen!!!, - det lykkedes at få Maria ned uden fysiske eller psykiske lidelser!! Hun mente selv at hun var dagens helt! (Hvilket faren ikke vil modsige)
Lørdag fandt vi igen det store lommetørklæde frem! Efter en travl uge satte vi os, for første gang (!!!), foran fjernsynet og spiste hotdogs (... og som de store pædagoger vi er, er vi nok klar over at dette ikke bør gentage sig for ofte!). Grunden til at vi fik tårer i øjnene var ikke at løgene var for stærke, men at Maria og Chrsitina simpelthen var så søde, og sad så pænt i sofaen og så Kaj og Andrea (forældrenes yndlings-serie fra 1970€erne) at vi følte os som verdens heldigste forældre, - endnu engang!
Det er også blevet til et par besøg ved bedsteforældrene, samt et par gæster i Asdal i løbet af ugen. Det springer vi let og elegant henover og nøjes med at lægge nogle billeder op i galleriet.
... Ups, - forresten: Vi havde 10 års bryllupsdag i fredags, som vi fejrede med tre generationer af familien Nyborg (Farmor og Farfar, Onkel Jesper, Tante Anette, Fætter Thomas og Fætter Nicolai) med at gå ud at spise. Vi plejer, i familien Nyborg, at gå ud at spise på hinandens bryllupsdage. Det betyder at vi 1 gang om året nyder en gratis middag, og at vi betaler halvdelen af gildet de to andre gange.
For at summere den første måned, kan der vist ikke være tvivl om at det er gået utrolig godt, både med Maria og Christina og deres forældre. Vi føler os heldige og lykkelige og vi tror pigernes tilknytning til Asdal og Danmark kommer til at forløbe gnidningsløst, - men man ved jo aldrig!!! Der er i hvert tilfælde ikke tegn på at de ikke vil have os som forældre, - og det er vi utrolig glade for!!! Derfor har vi også smidt returbilletterne væk i denne uge, - der bliver højst sandsynlig ikke brug for dem.
